Fransk Polynesien
Stillehavet
Himmelske laguner • Fortryllende natur • Villaer over vandet
FRANSK POLYNESIEN ER SÅ SMUKT, AT DET HALVE KUNNE VÆRE NOK.
EN DESTINATION MED MAJESTÆTISKE GRØNNE BJERGE, SUBLIME
KORALREV, DE SMUKKESTE TURKISBLÅ LAGUNER OG REN IDYL.
Tahiti. Alene navnet sender tankerne afsted mod troperne. Hibiscusblomster, verdens smukkeste turkisblå laguner, en let brise fra de grønne bjerge. Øerne i Fransk Polynesien blev til legender i det øjeblik, de første mennesker opdagede dem. Selvom det er mange år siden, så er Fransk Polynesien stadig lige så drømmende, som virkeligheden kan blive.
De hvide sandstrande i Fransk Polynesien er i virkeligheden bare starten på alt det, som der venter dig her. Det store highlight er lagunerne, som er endnu bedre end det de reklamer, du ser på TV. Lagunerne er omkranset af uberørte koralrev, som blot venter på at blive udforsket med maske og finner. Fisk, delfiner, rokker, hajer, skildpadder og meget mere ser du overalt.
Surfere rider på funklende bølger ved revpassager, mens kitesurfere flyver hen over vandet med passatvindene.
Over-the-top forkælelse er blevet Fransk Polynesiens – eller mere specifikt Bora Bora’s – signatur og overskygger ofte det, som resten af landet har at byde på. Feriestederne på “Stillehavets perle” er en drøm for bryllupsrejsende med private bungalows over vandet og en spektakulær udsigt over øens ikoniske bjergtop. Men Fransk Polynesien er meget mere end bare Bora Bora. Sæt også kursen mod mere ukendte perler såsom Moorea, hvor lokalbefolkningen minder dig om, at verden stadig er spækket med smukke og venlige mennesker.
Detaljer
Bedste rejseperiode Året rundt
Sommer (maj-nov) 27°
Vinter (dec-apr) 29°
Rejsetid 24-28 timer med 1-2 mellemlandinger
Tidsforskel -12 timer (sommer) | -11 timer (vinter)
Fransk Polynesien er verdens paradis,
og det kommer til syne ved det øjeblik,
hvor flyet svæver over koralrevene, og når de
grønne bjerge kommer til syne, omkranset
af turkisblå laguner. Det bliver ikke mere eksotisk!
Yderligere info
Generelle regler og anbefalinger
Der kræves ikke visum til Fransk Polynesien
for danske statsborgere, og indrejsereglerne er generelt de samme som til Frankrig.
Vær opmærksom på at din rejse til Fransk Polynesien ofte vil omhandle en mellemlanding i USA, hvorfor ESTA eller visum er nødvendigt.
Det er vigtigt, at du ved indrejse, kan fremvise en returbillet eller en billet videre til en anden destination.
Derudover skal du altid have tiltrækkelig med kapital til at dække udgifter under opholdet samt et pas, som er gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst. Derudover anbefaler vi, at du som minimum har 2 blanke sider i passet til eventuelle stempler eller “visa on arrival”.
Ydermere anbefaler vi at tegne en god rejseforsikring før afrejse.
24-28 timer med 1-2 mellemlandinger
REJSE TIL
FRANSK POLYNESIEN
Når din rejse til Fransk Polynesien begynder, så involverer det en tur til den anden side af jordkloden. Her skal du ofte først til Los Angeles, hvorfor vi varmt kan anbefale nogle dage i netop LA, før den sidste flyvning ned til Papeete på hovedøen Tahiti. Herfra kan du flyve videre ud mod paradisøerne Bora Bora, Moorea m.fl.
KONTAKT MAKAI TRAVELS
Har du brug for hjælp til at finde det helt rette rejsemål, det perfekte hotel eller kan du ikke finde det, som du søger, så er vi altid klar til at hjælpe dig. Hver eneste dag - 365 dage om året fra kl. 10-22.
TELEFON (KL. 10-22)